De specialiserede støtte tiltag, de dygtige lærere og pædagoger findes og hjælpemidlerne er på markedet.
Elever, lærere og forældre står klar med åbne arme - klar til at tage imod hjælpen og opnå mere viden igennem vejledning og faglig sparring.
Men hvor findes “limen” til at binde dem sammen? Den findes ikke på alle folkeskolerne - endnu.
Der kan skabes meget mere tværfagligt samarbejde, for at vi bedre kan sikre inklusion i folkeskolerne.
Ergoterapeuter giver konkrete og praktiske tiltag til klassen eller den enkelte elevs behov.
Jeg hører om et stigende antal børn og unge der mistrives. Dette kan forebygges for elever med og uden diagnoser.
Der vil altid være elever der “ikke passer ind” i k(l)asserne.
Men hvad sker der, når k(l)assernes “rumfang forstørres”?
Når der gives mere plads til den enkelte elevs behov.
Ergoterapeuter er uddannet til og herved specialister i af afklare barnets sanse profil og hvilke praktiske tiltag der skal iværksættes hos den enkelte elev.
Elevernes trivsel kan øges, når der skabes tryghed igennem forudsigelighed og struktur.
Effekten af at tilpasse fælles arealer, gruppe rum og klasseværelser, skal måles i elevernes trivsel. Ergoterapeuter hjælper med at tilpasse omgivelserne i klasserne og er en god vejleder ift. hvordan der kan implementeres hjælpemidler.
Vi ser altid det hele menneske, hvor vi kigger på skolens og lokalernes brug og indretning, hjælpemidler, tilpassede arbejdsgange, motoriske udfordringer f.eks. til idræt eller greb på blyant m.m.
At være elev = et krævende fuldtidsarbejde
Hvornår holder hjernen pause?
I timerne opretholdes fokus så godt som eleven kan. Hjernen arbejder på højtryk. Pauser bliver brugt på leg, bevægelse og frisk luft så kroppen er klar igen. Men hvornår sættes hjernen på stand by, så den ikke brænder sammen?
For høje krav kan komme til udtryk i elevernes adfærd. Lunten bliver kortere og eleven bliver konfliktskabende og udadreagerende. Nogle elever reagerer modsat, de bliver stille og indadvendte. De “holder så meget på dem selv” at de til sidst “springer i luften”. Måske sker det først, når de kommer hjem. Det er derfor vigtigt at være udrustet til at tolke elevernes adfærd, så personalet straks, kan hjælpe børnene med at regulere deres adfærd. At se igennem deres maskering.
Nogle af eleverne kan ikke sidde stille i længere tid, eller måske oplever de at blive misforstået. Måske har de svært ved at forstå hvad der bliver sagt, når der gives en fælles besked. De ser og forstår tingene fra deres eget perspektiv.
En elev kan støttes i at bruge de rette teknikker til selvregulering i adfærd, samt sætte ord på deres behov, så de ikke overses.
Ergoterapeuter kan skabe redskaberne til eleverne, når eleverne ikke selv kan formulere deres udfordringer, hvordan de har det, eller hvad de har behov for hjælp til.
Børns mistrivsel påvirker kammeraterne, klasselærer, forældre og samfundet.
I år 2024 er det den enkelte lærers ansvar, at inkludere eleverne. Eleverne har hver deres forudsætninger for, at kunne være tilstede i klassen. Læreren har et brændende ønske om at kunne favne alle. Men det kan fysisk ikke lade sig gøre - for de menneskelige arme når kun rundt om 3 elever…
Dette er en større tværfaglig opgave, som ergoterapeuter ønsker at bidrage til den dag folkeskolerne skal have deres velfortjente løft.
Hvor er de hjælpemidler som eleverne har ret til? Jeg har ledt og ledt… Dem jeg fandt var ikke i brug. De var gamle, slidte, i stykker og ikke længere funktionelle. Hvis jeg spurgte en medarbejder, så var det noget med, at de engang blev brugt, men så skete det at…. Og så fungerede det ikke efter hensigten. De vidste ikke hvordan den skulle indstilles, eller så manglede de at få den faglige viden i hvordan den bruges optimalt eller hvordan den tilpasses eleven.
En kuglevest skal ikke bare udleveres, hvorefter “vi ser hvad eleven syntes eller vi ser om det har en effekt.” Bliver der fulgt op i brug, varigheden eller tilpasningen?
Inden et hjælpemiddel udleveres, bør der afklares hvad det helt specifikke behov er. - Det kan en ergoterapeut.
I Danmark er der få skoler, der har knækket koden, ved at tænke ud af boksen og har investeret i en ergoterapeut på selve skolen.
I et samfund, hvor vi flere steder er et skridt foran, bør vi anerkende, at vores sansebearbejdning har større betydning for vores adfærd og trivsel, end vi regner med.
Fordelen ved at investere i ergoterapeuternes kompetencer er, at vi ser hele barnet i dets omgivelser. Herved afdækkes alle de behov, som skolerne ikke tidligere fik afdækket.
At have en ergoterapeut til rådighed til vejledning og faglig sparring, kan altså give en kæmpe gevinst blandt elever og ift. personalets trivsel.
Skal din skole stå i spidsen, når der skal sættes ind med tiltag på folkeskolerne?
Børneergoterapeut og faglig konsulent
___serialized1.jpg?etag=%22606ee6-6730a5f6%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,2500&quality=85 "unsplash_jrRe6er0pY0(2)___serialized1")
Sammen gennemgår vi personalets og elevernes behov ift. omgivelsernes funktion.
I får en skriftlig og mundtlig gennemgang af de mulige tiltag der er på skolen.
- Jeg giver rådgivning ift. produktvalg og indkøb fra danske firmaer.
- Samt en grundig afklaring af, hvilke justeringer og tiltag der kan gavne personale og elever.
Eksempel:
- arbejdsrelaterede hjælpemidler til eleverne.
- tiltag ift. tilpasninger af elevernes arbejdsplads.
- klassens/ elevernes personlige behov for et hjælpemiddel.
- indretning af klasselokale, grupperum eller andet.
- lokale indretning.
- vejledning i køb af hjælpemidler og inventar.
- tilgængelighed for børn og personale.
- reducering af støjgener - fysisk arbejdsmiljø.
- kontor indretning.
Opfølgning:
Som noget speciel kan jeg hjælpe med vejledning til indkøb af de anbefalede produkter, tilpasse dem og vejlede i brug.
Sanse Profil på én elev + en skriftlig rapport med mundtlig tilbagemelding.
Jeg udarbejder sanseprofiler på elever (3-14 år)
Sensoriske profiler kan variere meget fra elev til elev og de påvirker, hvordan eleven interagerer med sin omgivelse, lærer og udvikler sig. At forstå elevens sensoriske profil kan hjælpe voksne, både skolepersonale og forældre, med at tilpasse aktiviteter og støtte elevens behov på en mere hensigtsmæssig måde. En sanse profil for en elev i alderen 3-6 år, viser hvordan eleven oplever og reagerer på sanseindtryk fra deres verden.
Hvad gør vi så nu? Hvordan griber vi det an? Hvilke fagligheder kan indgå i det faglige team, når der skal samarbejdes og lyttes til levernes trivsel?
At fastholde medarbejdere med funktionsnedsættelse handler ikke kun om at give dem de nødvendige tilpasninger – det handler om at skabe et arbejdsmiljø, der fremmer deres styrker og gør det muligt for dem at trives og udvikle sig.
Sanseintegration omhandler hjernens evne til at
sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk.
Teori om en sammenhæng mellem et menneskes evne til at bearbejde sanseindtryk og dets
motoriske, perceptuelle, indlærings- og adfærdsmæssige kompetencer.
At balancere med en fysisk, psykisk eller social funktionsnedsættelse, når du har familie, fritid, fuldtidsarbejde eller studie, kan føles som en uendelig udfordring. Det kræver selvforståelse, planlægning og tilpasning af omgivelser og aktiviteter. Jeg deler strategier, der kan hjælpe med at finde balance og skabe overskud.
