Ergoterapi i folkeskolen – en investering i trivsel og inklusion
Ergoterapeuter spiller en central rolle i folkeskolernes tværfaglige samarbejde. Vi bidrager med konkrete og praktiske løsninger – både til klassen og den enkelte elev. De fagligt dygtige lærere og pædagoger er allerede til stede. Hjælpemidlerne findes. Elever og forældre er klar til at tage imod støtte og vejledning. Alligevel mangler der mange steder den “lim”, der binder det hele sammen – nemlig ergoterapeutens faglighed.
Et inkluderende læringsmiljø kræver samarbejde
Inklusion kræver mere end gode intentioner. Det kræver specialiseret viden, fælles indsats og et blik for den enkelte elevs behov. Som ergoterapeut bidrager jeg med redskaber og indsigt, der kan forebygge mistrivsel – hos både børn med og uden diagnoser.
Når vi forstår og tilpasser skolens fysiske rammer og sociale strukturer, øger vi mulighederne for, at alle børn kan føle sig trygge og blive en del af fællesskabet.
Trivsel og læring går hånd i hånd
Hverdagen i skolen er krævende. Eleverne skal være opmærksomme, sociale og fagligt deltagende – i mange timer hver dag. Men hvornår får hjernen egentlig ro? Manglende pauser, høje krav og manglende forståelse for barnets behov kan føre til mistrivsel, uro eller tilbagetrækning.
Som ergoterapeut arbejder jeg med at skabe forudsigelighed og struktur – gennem omgivelser, hjælpemidler og metoder, der støtter børns selvregulering og deltagelse.
Hjælpemidler skal give mening
Mange hjælpemidler findes – men bliver ikke brugt korrekt, eller slet ikke brugt. Jeg oplever alt for ofte, at udstyr er gammelt, forkert anvendt eller ikke tilpasset. Et tyngdevest eller en sansestol virker kun, hvis det bruges rigtigt og passer til barnets behov. Derfor er det vigtigt med faglig vejledning i både valg og implementering af hjælpemidler.
Vi ser hele barnet – i samspil med omgivelserne
Ergoterapeuter er uddannet til at vurdere barnets sensoriske profil og behov for støtte i hverdagen. Det gælder både i klasserummet, på legepladsen og i idrætstimen. Vi ser på hele skolemiljøet – fysiske rammer, arbejdsrutiner, sociale krav – og hjælper med at tilpasse det, så flere børn får mulighed for at trives og lære.
En gevinst for hele skolen
Når der er adgang til ergoterapeutisk sparring og vejledning, styrkes både elevernes og personalets trivsel. Samtidig frigives ressourcer hos lærere og pædagoger, som ellers bruger tid og kræfter på at håndtere adfærd, der bunder i uopdagede behov.
Det er ikke den enkelte lærers ansvar at favne alle – det kræver et fælles løft. Et løft, ergoterapeuter gerne bidrager til.
Skal din skole gå forrest?
Flere skoler er begyndt at tænke anderledes – og har investeret i en ergoterapeuts kompetencer. Det har givet mærkbare resultater.
Vil din skole også være med til at skabe de bedste rammer for børns trivsel og læring?
Jeg står klar med viden, sparring og konkrete løsninger.
Børneergoterapeut og faglig konsulent
___serialized1.jpg?etag=%22606ee6-6730a5f6%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,2500&quality=85 "unsplash_jrRe6er0pY0(2)___serialized1")
Sammen gennemgår vi personalets og elevernes behov ift. omgivelsernes funktion.
I får en skriftlig og mundtlig gennemgang af de mulige tiltag der er på skolen.
- Jeg giver rådgivning ift. produktvalg og indkøb fra danske firmaer.
- Samt en grundig afklaring af, hvilke justeringer og tiltag der kan gavne personale og elever.
Eksempel:
- arbejdsrelaterede hjælpemidler til eleverne.
- tiltag ift. tilpasninger af elevernes arbejdsplads.
- klassens/ elevernes personlige behov for et hjælpemiddel.
- indretning af klasselokale, grupperum eller andet.
- lokale indretning.
- vejledning i køb af hjælpemidler og inventar.
- tilgængelighed for børn og personale.
- reducering af støjgener - fysisk arbejdsmiljø.
- kontor indretning.
Opfølgning:
Som noget speciel kan jeg hjælpe med vejledning til indkøb af de anbefalede produkter, tilpasse dem og vejlede i brug.
Sanse Profil på én elev + en skriftlig rapport med mundtlig tilbagemelding.
Jeg udarbejder sanseprofiler på elever (3-14 år)
Sensoriske profiler kan variere meget fra elev til elev og de påvirker, hvordan eleven interagerer med sin omgivelse, lærer og udvikler sig. At forstå elevens sensoriske profil kan hjælpe voksne, både skolepersonale og forældre, med at tilpasse aktiviteter og støtte elevens behov på en mere hensigtsmæssig måde. En sanse profil for en elev i alderen 3-6 år, viser hvordan eleven oplever og reagerer på sanseindtryk fra deres verden.
Hvad gør vi så nu? Hvordan griber vi det an? Hvilke fagligheder kan indgå i det faglige team, når der skal samarbejdes og lyttes til levernes trivsel?
At fastholde medarbejdere med funktionsnedsættelse handler ikke kun om at give dem de nødvendige tilpasninger – det handler om at skabe et arbejdsmiljø, der fremmer deres styrker og gør det muligt for dem at trives og udvikle sig.
Sanseintegration omhandler hjernens evne til at
sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk.
Teori om en sammenhæng mellem et menneskes evne til at bearbejde sanseindtryk og dets
motoriske, perceptuelle, indlærings- og adfærdsmæssige kompetencer.
At balancere med en fysisk, psykisk eller social funktionsnedsættelse, når du har familie, fritid, fuldtidsarbejde eller studie, kan føles som en uendelig udfordring. Det kræver selvforståelse, planlægning og tilpasning af omgivelser og aktiviteter. Jeg deler strategier, der kan hjælpe med at finde balance og skabe overskud.
